Mand fundet død i sø

En ældre mand har været efterlyst i flere døgn og er nu blevet fundet. Manden er fundet død i en søg, oplyser politiet.

Den 63-årige Ebbe Lund har været savnet siden torsdag aften. Siden har politiet indledt en større aktion, som blev intensiveret tirsdag.

Her ankom betjente fra Sjælland til Bornholm for at assistere de lokale betjente med eftersøgningen.

Den store aktion har været i gang i mange timer i Østermarie på Bornholm og er nu afsluttet, da manden er blevet fundet.

Det skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tirsdag eftermiddag ankom politistyrker til Bornholm for at hjælpe med eftersøgningen.

Manden er blevet identificeret og der er tale om Ebbe Lund. De pårørende til den 66-årige er blevet underrettet, lyder det fra Bornholms Politi.

“Tirsdag formiddag kom der ekstra politihunde fra Sjælland til øen, som afsøgte området endnu en gang, hvilket ledte til fundet af den 66-årige mand”, skriver politiet.

En stor tak

Siden torsdag aften har flere borgere været ude og lede efter den ældre mand. Politiet meddelte tirsdag formiddag, at man ville lade hundene søge i området. Derfor skulle de lokale ikke bevæge sig ud for at lede efter Ebbe Lund, da det ville besværliggøre arbejdet.

Disse anvisninger er blevet fulgt og derfor skal der lyde en stor tak til alle, som har hjulpet med at lede efter manden.

“Bornholms Politi vil gerne takke alle de borgere, der har bidraget i eftersøgningen og fulgt politiets anvisninger” afslutter Bornholms Politi.

Samme dag er politiet på jagt efter en anden person. Manden er mistænkt for at have overfaldet en anden mand.