En 38-årig mand er natten til mandag afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke
Mandag klokken 02.22 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse af, at der var sket en soloulykke på Dalbyvej i Karise på Sydsjælland.
Her var en 38-årig mand fra Haslev og en 22-årig ukrainer kommet kørende i en varebil, hvor den 38-årige mistede herredømmet over køretøjet, så de kørte ind i et vejtræ i rabatten.
En lægehelikopter var hurtigt på stedet, men den 38-årige mands liv stod desværre ikke til at redde. Han blev erklæret død på stedet af lægen.
Den 22-årige mand blev kørt på hospitalet i Køge med lettere skade.
SE OGSÅ: LÆGE BEGIK SEKSUELLE OVERGREB: ENDNU EN KVINDE MELDER SIG NU SOM OFFER
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har haft en bilinspektør på stedet for at undersøge ulykken. Sagen afventer nu hans rapport, oplyser politikredsen.