Tirsdag klokken 18.43 har Sydøstjyllands Politi sammen med brandvæsenet modtaget en anmeldelse fra en gård på Håstrupvej i Fredericia.
Her er der ifølge den indledende anmeldelse meldinger om brand på gården.
På grund af alarmopkaldet er flere brandbiler sammen med en patruljevogn rykket ud til adressen, hvor også Presse-fotos.dks udsendte befinder sig.
“Det er tilsyneladende skorstenen, der er brand i. Politiet kørte forholdsvis hurtigt fra stedet igen, men brandfolk arbejder her stadig,” lyder det fra vores udsendte.
Branden har ikke fået fat i et større område af bygningen.