Kvinde fotograferet i flugt fra blodigt drab

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 35-årig kvinde nægter sig skyldig i grov vold med døden til følge. Hun siger, at hun handlede i nødværge.

Et vidne så lægepersonale, brandvæsen og politi lægge et hvidt stykke stof over den døde mand, der lå midt på gaden.

“Jeg nåede bare at se, at de dækkede personen til med et hvidt klæde,” fortalte vidnet Emil Vrensted kort efter drabet til Ekstra Bladet.

Flere tilfældige danskere havde i minutterne forinden forsøgt at redde mandens liv med førstehjælp, men måtte til sidst give op.

I de sidste dage har politiet været på jagt efter en kvinde, som ifølge politiets formodning var fotograferet af en forbipasserende i sin flugt væk fra drabet.

Hun er nu blevet anholdt og har været fremstillet i et grundlovsforhør, hvor offentligheden nu har fået flere oplysninger om drabet.

Kvinden erkender blandt andet, at hun er involveret.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses billeder fra gerningsstedet taget af Presse-fotos.dks udsendte.
Gerningsstedet ses her – se flere billeder nederst
Se også
Dreng i dødsflugt: 30 vidner så ham kæmpe for livet på asfalten
Se også
‘Stop, nej. Jeg har ikke lyst,’ sagde hun: Så startede mareridtet

Det er en 35-årig kvinde, der er blevet anholdt og sigtet for grov vold med døden til følge mod en 34-årig mand mandag i Frederikshavn.

Hun er efter et grundlovsforhør fredag ved Retten i Aalborg blevet varetægtsfængslet, skriver TV2 Nord.

Kvinden nægter sig ifølge regionalmediet skyldig i den rejste sigtelse. Hendes forsvarer argumenterede for, at hun havde udøvet lovlig nødværge.

I grundlovsforhøret fredag ønskede den 35-årige kvinde ikke at udtale sig.

Kort efter middag mandag rykkede Nordjyllands Politi ud til en anmeldelse om et knivstikkeri i en lejlighed i det centrale Frederikshavn.

En 34-årig var blevet stukket med kniv, og det lykkedes ikke at redde hans liv.

Et par timer efter mandens død blev den 35-årige kvinde anholdt. Målet med anholdelsen var at klarlægge kvindens rolle i sagen.

Det blev dog vurderet, at der ikke var grundlag for mistanke mod hende, og hun blev kort efter løsladt igen.

Onsdag aften offentliggjorde politiet et billede af en kvinde, som det efterlyste i sagen.

Og torsdag oplyste Mikkel Lousdal, der er vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi, at politiet har en stærk formodning om, at kvinden på billedet er identisk med den 35-årige.

Efter kvindens anholdelse er billedet blevet fjernet fra medier herunder Presse-fotos.dk og fra politiets efterlysninger af hende.

Politiet oplyste i forbindelse med knivstikkeriet, at det anser hændelsen som en isoleret episode mellem personer, der kender hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce