Flere end 70 danske og internationale bands vil spille, når festivallen byder rockfans velkommen senere i juni.
Der er dårligt nyt til de mange rockfans i Danmark, som har ventet lidt for længe med at sikre billetterne til de danske festivaller.
For efterhånden bliver den ene udsolgt efter den anden.
Tidligere på ugen kunne Roskilde Festival melde udsolgt, og ligeledes er andre store festivaller i Danmark også udsolgt.
Og nu er der tilføjet en ny til rækken.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For tre uger inden årets største metalbrag melder Copenhell fuldstændig udsolgt og slår ovenikøbet publikumsrekord.
Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Copenhell slår publikumsrekord med ca. 39.000 gæster hver dag over fire dage, oplyser festivallen.
“Vi er vildt stolte over, at samtlige billetter nu er revet væk. Det vidner om, at den hårde rock og metal i dén grad lever og har det forrygende,” siger festivalchef Jeppe Nissen.
Han tilføjer:
”Vi kan samtidig glæde os over at byde en hel masse nye gæster velkomne på COPENHELL i år.”
Ifølge Copenhell vil 25 procent af årets publikum besøge rockfestivalen for første gang.
Flere end 70 danske og internationale bands vil spille, når festivalen byder rockfans velkommen på Refshaleøen i København.
Stjernespækket program
Der er god grund til at 25 procent besøger festivallen for første gang i år, når vi tager et kig på Copenhells musikprogram.
Blandt prominente navne finder vi de to engelske bands Bring Me The Horizon og Iron Maiden, som må sige at være festivallens helt store spillere.
Men er du ikke helt til dødsmetal og rock, og har du mest begået dig i en håndboldhal i Herning-Ikast så frygt ej, der er også navne den almindelige dansker kender.

For på programmet finder vi danske Volbeat, som om nogen må sige at have et hit, der er cementeret i danskernes hjerner, når de danske håndboldherrer spiller landskampe. Her spilles der megahit “Forevigt” ofte i forbindelse med kampene, så trænger du til genkendelighed og rødhvidefarver i stedet for sort læder, så er der også noget til dig.
På programmet finder vi også Papa Roach, Alice Cooper, Alestorm, Ice Nine Kills og mange flere.
I februar aflyste det amerikanske hovednavn Twisted Sister sin optræden på Copenhell.
Det skyldes, at bandets forsanger, Dee Snider, har måttet forlade gruppen på grund af længere tids helbredsproblemer. Af den grund aflyste Twisted Sister sin 50-års jubilæumsturné.
Ifølge festivalchefen skal Copenhell være for alle – både unge og ældre – og han glæder sig over, at det er lykkedes at samle et stort og forskelligartet publikum.
Foruden de musikalske indslag omfatter programmet også Copenhell Con, hvor man kan nørde tegneserier, brætspil og film.
Se en lange række billeder fra Copenhell sidste år her:






