Borgmester glæder sig over nyt tiltag: “Vi skal have en grøn hovedstad”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

To centraler gader i København bliver i sommermånederne omdannet til ‘sommergader’, og det glæder klima-, miljø- og teknikborgmesteren i hovedstaden.

Der er allerede blevet en stor ændring i bybilledet i midten af København, og nu kommer der to yderligere ændringer.

Henover sommermånederne vil to gader central i hovedstaden blive omdannet til såkaldte ‘sommergader’.

Det indebærer, at gaderne i månederne vil blive prydet med træer, blomster og siddepladser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er allerede blevet lavet en grønt byrum på vejen foran Tivoli. Nu kommer to yderligere forsøg. (Arkivfoto)

Det skriver Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om gaderne Skindergade og Studiestræde i Indre By, der midlertidigt vil få et nyt udseende.

Dele af vejene vil derfor laves om til cykel-, gå- eller opholdsgader, lyder det i pressemeddelelsen.

Og det glæder klima-, miljø- og teknikborgmester i København, Line Barfod (Ø).

“Vi skal have en grøn hovedstad, hvor der er rart at være, og hvor der er gode rammer for både byliv og handelsliv. Især i de måneder, hvor solen skinner. Jeg håber, sommergaderne bliver steder, hvor man har lyst til at sænke tempoet og blive lidt længere,” siger hun i pressemeddelelsen.

Sommergaderne er angiveligt et kendt koncept i andre danske byer og i udlandet, fremgår det i pressemeddelelsen.

Politikerne i Københavns Kommune ønsker at afprøve, hvordan disse sommergader fungerer i en by som København. Derfor bliver det indledningsvist kun implementeret på de to førnævnte gader i 2026.

Herefter vil det blive evalueret. Det er derfor ikke besluttet, om der skal laves flere sommergader endnu.

På den ene af sommergaderne, Studiestræde, vil det nye initiativ påvirke trafikalt.

Mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard vil Studiestræde nemlig være ensrettet i perioden, hvor sommergaderne afprøves.

På ingen af gaderne vil der dog være øget udeservering, lyder det.

Implementeringen af de nye sommergader kommer kort efter, at første del af Vesterbrogade op mod Rådhuspladsen – Vesterbro Passage – er blevet lavet om til et grønt byrum.

Dette er – ligesom sommergaderne – midlertidigt og strækker sig til november 2026.

Det er cirka halvdelen af vejen, der er blevet spærret, hvor der i stedet for at kommer et trædæk med siddepladser og mere grønt.

‘Byrummet skal skabe mere plads til ophold og byliv i et område, der i dag primært fungerer som gennemfartsvej,’ lyder det på Københavns Kommunes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce