Philip Westh slog Emilie Meng ihjel

Philip Westh
Arkivfoto Philip Westh.

Kirkerupsagen, Emilie Meng, Philip Westh. Det hele når nu et punktum efter mange, lange retsdage.

Philip Westh er kendt skyldig.

Retten i Næstved har netop afgjort, at Philip Westh kendes skyldig i drabet på Emilie Meng blandt andet.

Mere konkret er 33-årige Philip West blevet kendt skyldig i en række forhold: Drab på 17-årige Emilie Meng i 2016, overfald på en 15-årig pige i Sorø i 2022 samt frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige, der gik med aviser i Kirkerup, i april 2023 – deraf navnet Kirkerupsagen.

Retten kender ham altså skyldig i en række forhold.

Det betyder også, at Philip Westh er kendt skyldig både drab, langvarig frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af Emilie Meng.

Retten har nemlig ikke fundet det bevist, at Philip Westh gennemførte voldtægten, men finder det dog bevist, at han havde til hensigt at gennemføre en voldtægt af Emilie Meng.

Derudover finder Retten i Næstved, at han har frihedsberøvet, voldtaget og forsøgt at dræbe en 13-årig pige.

I forhold til den tredje, 15-årige pige, bliver Philip Westh også kendt skyldig i at have begået overfald mod efterskoleeleven tilbage i 2022.

Philip Westh har konsekvent nægtet sig skyldig i anklagen om drab på Emilie Meng.

Det samme har han gjort med overfaldet på den 15-årige efterskoleelev.

Der er flere forhold omkring den 13-årige pige, som Philip Westh dog har valgt at erkende i retten. Her ville han dog ikke erkende fuldbyrdet voldtægt, forsøg på manddrab og forsætlig påkørsel.

Retten finder det bevist, at Emilie Meng afgik ved døden som følge af en forbrydelse, siger retsformanden ifølge TV 2.

Der bliver især lagt væk på den omdiskuterede rulle tape.

Brudfladerne passede sammen, og retten tillægger det altså væsentlig betydning, at tapen både er fundet hos Philip Westh og rundt om halsen på Emilie Meng.

Presse-fotos.dk har lavet et længere portræt af Philip Westh. Læs det her.