Frederikshavn White Hawks har fået en flot start på Metal Ligaen, efter at man var det dårligste hold i sidste sæson.
Efter en 2025/26-sæson til skraldespanden for Frederikshavn White Hawks har det nordjyske ishockeymandskab indledt denne sæson stærkt i Metal Ligaen.
Tirsdag aften drog holdet til Rungsted og kunne rejse hjem med en sejr på 5-4.
Dermed har Frederikshavn vundet tre af de fire første kampe i sæsonen og topper tabellen.
Mod Rungsted Seier Capital kom nordjyderne bagud 0-2, men det lykkedes at få vendt kampen.
I tirsdagens anden kamp blev det også til en udesejr. Rødovre Mighty Bulls fik vendt 1-3 til sejr på 5-3 over Sønderjyske, som er uden point efter tre kampe.
