Kæmpe bilmesse slog publikumsrekord igen: Se de fede billeder

Auto Show i Odense har oplevet en stigende interesse for ‘Danmarks største bilmesse’. I år betød et stærkt program, at besøgsrekorden blev slået endnu en gang.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I weekenden den 5. og 6. september var Odense Congress Center fyldt med benzinos og bilentusiaster.

Her løb det årlige Auto Show, der markedsfører sig selv som ‘Danmarks største bilmesse’, nemlig af stablen.

Det tiltrak igen i år et enormt publikum, hvilket betød, at arrangørerne kunne meddele, at man havde slået publikumsrekorden fra sidste års event.

Det skriver Auto Show på bilmessens hjemmeside.

Presse-fotos.dk’s fotograf var til stede og bringer her en række billeder fra søndagens program.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der var hjulspind for alle pengene på Sailun Live Arena-banen.

Lynet McQueen og driftshow

Arrangørerne havde lagt et kæmpe program for årets Auto Show.

Gæster kunne både opleve nye biler og gamle biler, superbiler og spøjse biler.

Lamborghini, Ferrari, Audi, Volvo og mange andre bilmærker var at finde i udstillingsområderne i Arena Fyn, hvor massevis af udstillere var til stede.

For de yngste – og barnlige sjæle – var der måske særligt glæde at hente i de udstillede biler, der var blevet udsmykket til at ligne karakterne fra Pixar-filmen ‘Biler’ – dem kan du se i fotogalleriet nederst i artiklen.

Et af de helt store trækplastre på programmet var også det store driftshow, der gik igen både lørdag og søndag.

De fede driftbiler skabte massiv røg og massevis af bremsespor på banen i den udendørs Sailun Live Arena.

På scenen i Arena Fyn var der ligeledes masser af spændende indslag.

Her kunne publikum blandt andet stifte bekendtskab med de allernyeste bilmodeller og høre fra racerkører Luca Magnussen, der er gået i storebror Kevins fodspor og ser ud til at gå en spændende fremtid i møde på racerbanen.

De mange stærke programpunkter betød, at hele 31.143 lagde vejen forbi Odense Congress Center i løbet af weekenden.

I galleriet herunder kan du se flere af de udstillede biler og komme tæt på den hæsblæsende action på driftbanen.

Annonce
Annonce
Annonce