Rema 1000 i gigantiske problemer: Vigtig besked til ALLE kød-købere i dagligvarekæden

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Hakkebøffer fra Rema 1000, produceret og pakket af Danish Crown, viste et ekstremt højt bakterieniveau i en undersøgelse fra Københavns Universitet.

Det var langt fra kun ko, der var i det kød, som supermarkedskæden Rema 1000 sendte over disken.

Bøfferne var nemlig helt fordærvede.

Det slår Københavns Universitet fast i en undersøgelse, de har foretaget for DR-programmet Kontant.

Universitetet undersøgte 30 bøffer fra den samme serie, og resultatet var helt hovedrystende.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto

Bøfferne fra den såkaldte “Supreme-serie” blev købt i forskellige Rema 1000-butikker. Hakkebøfferne var lavet af kød fra Uruguay, som efterfølgende blev pakket hos Danish Crown.

“Jeg tror aldrig, vi har set på noget produkt, der har så mange bakterier,” siger Dorte Frees, der er lektor i fødevaremikrobiologi på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, til DR’s Kontant.

Se også
To personer ramt af flere skud i hovedet: Har mistet livet på Menys parkeringsplads

Ifølge de kriterier, forskerne brugte til undersøgelsen, kan man tale om, at kødet er begyndende fordærvet ved 10 millioner bakterier pr. gram kød.

Analysen af bøfferne fra Rema 1000 viste i gennemsnit knap 300 millioner bakterier pr. gram, mens enkelte bøffer nåede over en halv milliard.

“Det er jo rigtig, rigtig træls”

Konklusionen er derfor helt klar fra forskerne: Samtlige af de undersøgte bøffer, som Rema 1000 har solgt, kan ikke betegnes som egnede til konsum.

Finn Klostermann, som er direktør for Danish Crowns oksekødsdivision, Danish Crown Beef, svarer på konklusionen over for DR og siger følgende:

“Det er jo rigtig, rigtig træls. Det må ikke ske, og det er vi rigtig kede af. Jeg anerkender, at de bøffer, I har købt og fået testet, ikke lever op til vores kvalitetskrav.”

Rema 1000 har givet et skriftligt svar til DR. Her skriver de, at Danish Crown, som har forarbejdet og pakket kødet, har analyseret det. Denne undersøgelse viste, at kødet var tilfredsstillende, og at Fødevarestyrelsens kontroller ikke har resulteret i nogen anmærkninger.

Bøfferne i Supreme-serien bliver nu lavet på dansk og tysk kød, hvilket ifølge både Danish Crown og Rema 1000 var planlagt, før Kontant henvendte sig.

Annonce
Annonce
Annonce