Lille pige voldtaget: Fremmed listede sig ind på børneværelset midt om natten

En 22-årig mand er nu blevet varetægtsfængslet under anklage for at have voldtaget en mindreårig pige og for at have brudt ind i familiers huse om natten og opsøgt sovende børn på deres værelser

For seks måneder siden tilbage i december 2023 blev en 22-årig mand idømt halvandet års fængslet for et hav af blufærdighedskrænkelser, hvor han var brudt ind i folks huse midt om natten og opsøgt familiernes sovende børn, mens han befølte dem.

Manden ankede sagen og har derfor siden februar 2024 været på fri fod op til ankesagens begyndelsen senere på året.

Men nu har han ifølge Midt- og Vestsjællands Politi slået til igen.

Den 22-årige mand er nemlig blevet anholdt og varetægtsfængslet for blufærdighedskrænkelse af en 11-årig pige, efter han i maj brød ind i hendes families hjem og opsøgte hende, da hun lå sovende på værelset, oplyser politiet i en pressemeddelelse uden at konkretisere, hvordan han har krænket pigen.

Derudover er han nu også sigtet for at have voldtaget en anden mindreårig pige ved andet seksuelt forhold en samleje i april-måned.

”Efterforskningen af sagen har gjort, at vi i dag har udvidet sigtelserne mod ham. Vi mener at have beviser for, at han en nat i april har været i et hus i Roskilde, hvor der lå to mindreårige piger og sov. Den ene af pigerne befølte han og filmede, og vi mener også, at han har berørt hende i en grad, så det det falder ind under straffelovens bestemmelse om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje på grund af pigens alder”, siger senioranklager Pernille Bach Fredin fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Da forholdet er blevet filmet, er han nu også blevet sigtet for besiddelse af børneporno.

”Vi forstår naturligvis godt, at den nye udvikling i sagen kan skabe bekymring hos andre familier i området. Derfor er det vigtigt for os at sige, at vi har ikke fundet tegn på, at der i andre sager – heller ikke i de sager, som han i første omgang blev fundet skyldig i – skulle være sket overgreb af den art, som han nu er sigtet for. Det har vi i dag også oplyst til forældrene i de øvrige sager”, siger Pernille Bach Fredin videre.

Den 22-årig mand er torsdag ved Retten i Roskilde blevet varetægtsfængslet i forløbeligt fire uger. Samtidig er det blevet besluttet, at han skal mentalundersøges.

Manden erkender de nye sigtelser, men han ønsker ikke at udtale sig.

Tilfældige forbipasserende har fundet en livsfarligt kvæstet mand, der ligger på gaden og skriger efter hjælp. Politiet er ankommet til stedet, mens manden er blevet bragt på hospitalet, hvor han nu er indlagt i kritisk tilstand.

Illustrationsfoto