Lastbiler og varevogne: Stor kontrol på motorvejen i dag!

Tungvognscenter Nord gennemfører onsdag en stor kontrol af lastbiler og varevogne på Østjyske Motorvej.

Nogle af de store biler bliver gennet ind på Blankhøj Rasteplads i Tilst, hvor kontrollen foregår.

“Vi standser ikke alle lastbiler og varevogne. Men vi standser nogle stykker, som i vores øjne er interessante,” siger Claus Kjær-Pedersen, daglig leder af Tungvognscenter Nord, til presse-fotos.dk

“Mandag var vi i Nordjylland, tirsdag var vi i Vestjylland, og i dag er vi så i Østjylland. Vi fik ikke spektakulære fangster de to foregående dage, men vi fik fanget en del, hvor køretøjerne ikke var helt i orden,” siger Claus Kjær-Pedersen.