Lastbil væltet i grøften

Torsdag eftermiddag er politiet blevet kaldt ud til et færdselsuheld på Skjernvej i Sønder Felding i Vestjylland.

Her er en lastbilchauffør kommet galt afsted, og lastbilen er kørt i grøften, hvor den er væltet om på siden.

LIGE NU LÆSER ANDRE: MAND KØRT I GRØFTEN: SKAL PÅ HOSPITALET

Politiet har talt med chaufføren, som umiddelbart ikke er kommet alvorligt til skade ved uheldet.

Der er nu blevet sat afspærringstape om det væltede køretøj, og trafikken er ikke påvirket på strækningen.