Lastbil og personbil stødt sammen: Lastbilen spærrer vejen

En lastbil og en personbil er søndag stødt sammen ved et færdselsuheld på Slagelsevej tæt på Skælskør.

“Der er kørt en ambulance med to personer til sygehuset. Men der er ingen, der er kommet noget alvorligt til i forbindelse med uheldet,” siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jakob Jensen, til presse-fotos.dk

Der er sket en del materielle skader på personbilen.

“Når det gælder lastbilen, så holder den på tværs efter sammenstødet, og det har givet nogle gener i trafikken. Lastbilen er ved at blive flyttet nu,” tilføjer vagtchefen.