Lastbil hamrer ind i bro: ‘Hvordan i helvede kan det lade sig gøre’

En lastbil har tirsdag formiddag påkørt en bro ved Vejle Sygehus

’Lige nu – broen ved Vejle Sygehus – igen, igen, igen, igen, igen …,’ sådan lyder en kommentar fra en chauffør i Facebookgruppen ‘Lastbilchauffør’, der er efterfulgt af et billede af en lastbil, der har kilet sig ind under en bro tæt på Vejle Sygehus.

Det er meget tydeligt, hvis man skal tro kommentaren, at det langt fra er første gang, at en lastbil brager ind i den 3,5 meter høje bro, der ligger på Skovgade i Vejle.

Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen tirsdag formiddag omkring klokken 10.15 og kort efter var beredskabet på stedet.

SE OGSÅ: POLITIBIL KØRER GALT UNDER UDRYKNING I KØBENHAVN

I Facebookgruppen ’Lastbilchauffør’ går debatten om uheldet lige nu højt. Her stiller mange  spørgsmålstegn ved chaufførens opmærksomhed.

‘Hvordan i helvede kan den slags lade sig gøre, er folk virkeligt så optagede af alt andet end at køre bil For der er da ingen tvivl om at den kræver 4m frihøjde,” skriver en bruger til opslaget.

Der er dog også danskere, der forsvarer chaufføren. Det gælder blandt andet en gammel vejlegenser.

’Jeg har boet i det område. Der er i alt tre skilte, når man kommer ind fra den rigtige side. Udfordringen er, at skiltene først står der 500 meter fra broen, hvor der også løber, hvad der kan ligne en anden bro. Og de andre skilte er skjult bag reklamesøjler og et træ. Inden folk dømmer vedkommende så kend lokalområdet, og det der er muligvis den tarveligste form for skiltning, man kan forestille sig. At han så burde kunne fornemme højden er noget andet,’ skriver en dansker i kommentarsporet til opslaget.

Presse-fotos.dk har gentagende gange forsøgt at få en kommentar om uheldet fra Sydøstjyllands Politi, men det har ikke kunnet lade sig gøre.

Klokken 11.10 har Dansk Autohjælp i sammenarbejde med Sydøstjyllands Politi fået trukket lastbilen for for broen.

(Se flere billeder af uheldet under tweetet)