18. okt. 2022 - 16:21

Lastbil gået i stå i myldretiden: Spærrer trafikken



En lastbil er gået i stå på Ballerup Byvej med det resultat, at den spærrer for en del af trafikken.

“Lastbilen er gået i stykker, og vi venter på, at den kan bjærges væk,” siger vagthavende fra Københavns Vestegns Politi til presse-fotos.dk

“Vi har sendt en motorcykelbetjent til området, som vil dirigere trafikken. Bilisterne må regne med kø,” siger vagthavende.

Der er ingen personskade sket i denne forbindelse.