OPDATERING: Motorvejen er nu helt afspærret
En lastbil har påkørt et autoværn på en motorvejsstrækning. Derfor er et spor blevet afspærret
De sneglatte veje har torsdag eftermiddag ved 15-tiden resulteret i endnu et færdselsuheld.
Denne gang er det på Østjyske Motorvej i sydgående retning, hvor en lastbil har kørt direkte ind i autoværnet.
Politi- og redningsmandskab er netop ankommet til uheldsstedet, der ligger mellem <50> Hørning og Aarhus Syd.
Ifølge Vejdirektoratet kan uheldsstedet passeres med forsigtighed, mens oprydningsarbejdet pågår.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Der er ikke meldinger om personskade i forbindelse med uheldet.
Andre steder på Østjyske Motorvej er strækninger dog afspærret. Det kan du læse mere om ved at klikke her: STOR REDNINGSAKTION PÅ MOTORVEJ: MANGE LASTBILER KØRER GALT
Vejdirektoratet har senere oplyst, at Østjyske Motorvej mellem <50> Hørning og Aarhus Syd er afspærret i forbindelse med beredskabets arbejde på stedet.
Der er i skrivende stund ikke nogen tidshorisont for genåbning af motorvejen.
Følg disse gode råd i vintertrafikken
- Sørg for at have frit udsyn ved at fjerne is og sne på bilens lygter, ruder og spejle
- Tjek vejrudsigten og kør hjemmefra i ekstra god tid ved melding om sne- eller isglatte veje.
- Sørg for at have frit udsyn ved at fjerne is og sne på bilens lygter, ruder og spejle.
- Brug vinterdæk, hvis der er sne eller glatte veje
- Vær ekstra opmærksom på andre trafikanter for at undgå overraskelser
- Medbring i bilen om vinteren: En opladet mobiltelefon med vejhjælpsnummer, et varmt tæppe, refleksveste til alle, en skovl, fyldt brændstoftank eller opladet elbilens batteri, samt snacks og vand.