Beredskabet er torsdag formiddag blevet kaldt ud til en virksomhed på Langeland efter en anmeldelse om brand
Fyns Politi er sammen med brandvæsenet netop rykket ud til meldinger om brand i en industribygning på Dunsbjergvej 10 i Rudkøbing på Langeland.
Ved ankomst til stedet kunne det konstateres, at der var brand i en blå container hos virksomheden.
Brandslukningen påbegyndte med det samme, og ikke længe efter var situationen under kontrol.
Flammerne blev slukket, før de spredte sig.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvad den blå container indeholder.
Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt, men ingen personer skal være kommet til skade.
Anmeldelsen er indløbet klokken 10.08.
SE OGSÅ: FAR OG FEMÅRIG DRENG OMKOMMET I FRYGTELIG DRUNKEULYKKE







