04. nov. 2023 - 9:57

Lægehelikopter lander ved boligkvarter: Mand slemt tilskadekommet i lejlighedsbrand



Arkivfoto

En mand er blevet slemt forbrændt i en lejlighed i Struer natten til lørdag.

Det oplyser politiet til Dagbladet Holstebro Struer.

Annonce

Under redningsindsatsen blev den 36-årige bevidstløse mand bragt ud af lejligheden på første sal i Danmarksgade, hvorefter han blev fløjet til behandling på Rigshospitalet.

– Vi håber på, at han overlever, siger vagtchef Anders Hansen ved Midt- og Vestjyllands Politi til mediet.

Umiddelbart har politiet ingen forklaring på brandens opståen.

Det var manden selv, der formåede at ringe til 112 om branden, oplyser politiet til Ritzau.

Annonce

Da brandfolk og politi kom frem, mødte de en lejlighed, som ifølge vagtchefen var “totalt overtændt”.



ANDRE LÆSER OGSÅ

VI ANBEFALER