En 48-årig kvinde har stukket en 22-årig kvinde ned, formentlig på et møntvaskeri i Valby.
‘Det er et knivstikkeri. Vi har to kvinder både forurettede og gerningskvinde,’ indleder vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.
Han fortsætter ‘forurettede er 22 år og gerningskvinden 48’
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Han forklarer til Presse-fotos.dk, at knivstikkeriet formentlig er foregået på et møntvaskeri i Valbys Folehaven.
‘Forurettede har modtaget flere knivstik. hun må betragtes som alvorligt tilskadekommen – omend ikke kritisk,’ siger han.
Politiet har anholdt den formodede gerningskvinde på stedet og iført hende både DNA-dragt og håndjern.
‘Hvad der er gået forud, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt,’ afslutter vagtchefen.