Kvinde dræbt mod stenene

Den kvinde, der er blevet fundet død ved Stevns Klint, kan have ligget livløs i op til et døgn på stenene. Nu har myndighederne flere oplysninger i sagen

Tirsdag klokken 10.14 modtog Midt- og Vestsjællands Politi et forfærdeligt alarmopkald fra en person på Stevns Klint, som kunne se en livløs kvinde liggende på nogle sten i bunden af klinten.

Derfor hastede myndighederne ud mod findestedet, hvor man ved hjælp af brandvæsenets udstyr kunne bringe kvinden op.

Her kunne man konstatere, at der var tale om en 85-årig kvinde, der blev erklæret død på stedet.

Cirka samtidig modtog politiet et opkald fra de pårørende til kvinden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Selv om kvinden blev fundet tirsdag formiddag, er myndighederne ikke med sikkerhed klar over, hvornår hun er død.

“Men faldet kan være sket indenfor det sidste døgn,” oplyser indsatsleder ved brandvæsenet Nikolaj Laursen til Sjællandske Nyheder.

Midt- og Vestsjællands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om kvinden er faldet ud over kanten i forbindelse med en ulykke, eller om det har været en bevidst handling.

Politiet kan dog udelukke, at der er sket noget kriminelt.

Den 85-årige kvinde er bosat i Faxe Ladeplads.

I en periode efter fundet har området været afspærret, men der er nu blevet åbnet op igen.

En dansk Zoologisk Have har aflivet to elefanter der har boet i dyreparken siden 1985. De stopper dermed fremover med at have elefanter.

Illustrationsfoto