Kraftig brand i hus: Risiko for spredning til flere bygninger

Onsdag aften er brandvæsnet hastet til en brand i et hus, hvor der er kraftig røgudvikling. Branden er brudt gennem taget og der er fare for, at flammerne kan få fat i de nærliggende bygninger.

Beredskabet er mødt talstærkt op på adressen, hvor der blev kæmpet for at få kontrol over branden, så den ikke spredte sig yderligere.

Der er blevet kaldt yderligere assistance til adressen og den kraftige røg kan ses fra lang afstand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nordjyllands Beredskab skriver på X, at man har tilkaldt en sprøjte og en tankvogn er blevet sendt til Købstedvej ved Tornby.

Efter længere tids kamp mod røg og flammer er der nu kommet kontrol over situationen og branden har ikke nået at sprede sig til andre bygninger.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med hændelsen, men tagkonstruktionen har taget stor skade efter branden.

Beredskabet oplyser, at man har styr på situationen, men man er arbejder fortsat på at efterslukke på adressen.

Samme aften er ambulancereddere og beredskab rykket talstærkt ud til en bygningsbrand, hvor der er udbrudt brand i en boligblok.