Danskerne har kunnet svinge forbi en populær tøjbutik og købe alt fra t-shirts, hoodies og sko de seneste 20 år. Men et underskud over længere tid har nu gjort, at tøjkæden er ramt af konkurs.
Flere butikker er blevet ramt af konkurs den seneste tid. For blot få uger siden kunne den meget populære kæde, Footlocker, meddele, at de ikke længere vil være til at finde i Danmark – hverken fysisk eller online.
Nu er turen kommet til et dansk mærke, som har klædt danskerne på i over 20 år. Med butikker på både Frederiksberg og Istedgade har butikken prydet vinduerne med hippe sko, bukser og jakker.
Men tøjet, som butikken har vist frem i vinduespartierne har åbenbart ikke været af særlig høj kvalitet, hvis man tager et kig på butikkens Trustpilot.
Her er flere kunder ude og klage over tøjets kvalitet hos den konkursramte kæde, men heller ikke personalet har mødt kundernes forventninger.
Hele 69 procent af anmeldelserne vedrørende Invasion, der nu er gået konkurs, beskriver enten, at tøjet er af dårlig kvalitet og personalet ikke viser særlig høj kvalitet af kundeservice.
Men nu skal kunderne ikke være bekymret for hverken service eller kvaliteten på tøjet. Invasion er gået konkurs. Derfor vil butikken ikke længere være at finde i hovedstaden eller andre steder i hele landet.
Kæmpe underskud
Frederiksbergliv.dk har taget et kig på Invasions økonomi og her er det tydeligt at se, at omsætning kun er gået en vej.
I 2023 lød omsætningen på et massivt underskud på 2,5 mio. kroner. I 2022 var det det på 869.000 kroner.
Et fald i omsætningen, der nu gør, at Invasion endegyldigt er gået konkurs.
Statstidende oplyser, at kreditorerne har fire uger til at henvende sig, hvis de skal nå at få eventuelle tilgodehavender. Der er endnu ikke valgt kurator eller kreditorudvalg endnu.
Et andet dansk tøjmærke oplyste tidligere på året, at de også måtte dreje nøglen om.