Politiet efterlyser to mistænkte mænd i forbindelse med et knivstik natten til lørdag på Rosensgade i Odder, hvor en 32-årig mand kom alvorligt til skade.
Østjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at der efter deres opfattelse er tale om et internt opgør, som dog ikke har noget med et bandemiljø at gøre.
Offerets tilstand er stadig kritisk. Familien er underrettet og tilstede på Skejby Sygehus sammen med den tilskadekomne 32-årige.
LÆS OGSÅ: Brandvæsenet spuler blod væk: 32-årig i kritisk tilstand
Politiet har gennemført flere anholdelser i sagen, men de forventer flere anholdelser i nærmeste fremtid.’
De efterlyser i denne forbindelse to mænd.
Thomas Espensen
30 år
Dansk af udseende
134 cm høj (dette ER bekræftet af politiet. Det er ikke en slåfejl!)
Alex Kris Hansen
26 år
Dansk af udsende
176 cm
Spinkel
Halv langt blond hår
Har man oplysninger, som kan føre til disse personer – eller om selve knivstikket – beder politiet om, at man ringer på 114.
Opdatering 30/8-2023: Politiet har foretaget anholdelse.