En 17-årig pige er blevet løsladt, efter at hun tidligere mandag blev anholdt i en sag om et knivoverfald på en 19-årig mand i en lejlighed på Østergade i Esbjerg.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X (det tidligere Twitter).
LÆS OGSÅ: Kniv-overfald i lejlighed: 17-årig pige anholdt!
“Den 17-årige pige er blevet løsladt efter endt afhøring. Vi har tidligere oplyst, at hun var sigtet i sagen. Det var en faktuel fejl. Hun har udelukkende været mistænkt i sagen. Den 19-årige mand er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade,” skriver politiet.
Østergade var ellers spærret af efter anmeldelsen kl. 08.49, hvor politi med hunde ledte efter spor.
Den 19-årige mand blev kørt til sygehuset.
Det er efter den 17-årige piges løsladelse usikkert i hvilken retning, sagen drejer.