Lørdag har du mulighed for at opleve et vildt vejrfænomen over Danmark, når ‘skyernes konge’ kan vise sig
En kæmpemæssig sky, der vokser sig så stor, at den formes som en armbolt.
Det kommer danskere over flere dele af landet formentlig til at kunne opleve i løbet af lørdagen, hvis de kigger op mod himlen.
I hvert fald hvis man skal tro vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mille Jensen.
“Der er gode chancer for, at den vil vise sig over hele landet lørdag. Det er ikke sikkert, den bliver så stor som på billedet, vi har delt, men den vil være der,” siger Mille Jensen til B.T..
De karakteristiske skyer hedder cumulonimbussky, men er også kaldet skyernes konge.
De opstår ifølge DMI, når forholdene i atmosfæren er særligt ustabile, og de derfor kan vokse sig store.
Skyerne giver oftest voldsomt vejr som lyn, torden, hagl og kraftige vindstød eller skybrud.
Mille Jensen oplyser, at der er risiko for, at cumulonimbusskyen lørdag kan blive gemt væk af andre skyer på himlen. Det gælder særligt i Jylland og i Østjylland.