Kendt københavnsk bageri i brand

Mindst syv udrykningskøretøjer er hastet ud til et københavnsk bageri efter at have modtaget et alarmopkald fra stedet

Lørdag morgen klokken 09.13 har Københavns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab og ambulancetjenesten modtaget en anmeldelse om brand i et kendt bageri.

Det oplyser brandvæsenet på det sociale medie X.

‘Vi er på vej til Amagerbrogade til melding om røg fra bageri. Vi opdaterer,’ lød det i første omgang fra brandvæsenet, da udrykningen blev sendt afsted.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dele af udrykningen foran bageriet

Fremme på stedet kunne Presse-fotos.dks udsendte berette om en stor udrykning, hvor blandt andet en akutlægebil og ambulance også deltog.

“Der er brand i Meyers Bageri. Redningsmandskabet er fremme,” fortæller vores udsendte.

Få minutter efter ankomst til stedet kunne Hovedstadens Beredskab erklære situationen for under kontrol.

‘Tilbagemelding: der har været ild i en ovn, der er ikke konstateret brandspredning til ventilation eller øvrig konstruktion. Vi udlufter ejendommen og forlader stedet om kort tid,’ fortæller operationschefen.

Ingen personer er kommet til skade under hændelsen.

Politiet er rykket ud til en lokal park efter et meget skræmmende fund. Alarmcentralen har nemlig modtaget en anmeldelse af, at der tilsyneladende er blevet fundet en moderkage.

DU KAN TILMELDE DIG NYHEDSBREVET HER