Kæmpe gevinst for politiet: Fandt våben og narko ved ransagning

Torsdag formiddag gjorde politiet en kæmpe gevinst i forbindelse med en ransagning. Her fandt man blandt andet 200 flasker lattergas og flere våben.

Politiet var torsdag formiddag til stede på en adresse, hvor man mistænkte et kælderrum for at indeholde tyverkoster.

De stjålne genstande skulle angiveligt være fra et nyligt anmeldt indbrud i en fødevarecontainer.

I forbindelse med politiets tilstedeværelse i området, besluttede man sig også for at ransage adressen tilhørende kælderrummet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det beskriver Østjyllands Politi i fredagens version af døgnrapporten.

Kokain, lattergas og ammunition

Da betjentene fra Østjyllands Politis Lokalpoliti efterfølgende ransagede adressen i Brabrand, var der jackpot.

“Poltiet fandt knap 5.000 receptpligtige tramadolpiller, flere end 200 flasker med lattergas, en signalpistol og godt 150 stk. løsskuds ammunition, to pebersprays og en endnu ikke opgjort mængde kokain.”

Sådan skriver politikredsen selv i døgnrapporten.

Man anholdte to mænd på henholdsvis 24 og 25 år i forbindelse med sagen.

Sagen er dog langt fra slut endnu.

En nærmere efterforskning kommer nu til at ske, for at få klarlagt et nærmere ejerforhold over de mange ulovlige genstande.

Derfor udelukker man heller ikke, at flere bliver sigtet i sagen.

Fredag eftermiddag er der sket et uheld mellem to biler, hvorefter den ene bil blev smadret med køller.