Kæmpe flammer og kraftig røg fra traktor

Mindst fem udrykningskøretøjer er denne aften rykket ud til en mark i Sønderjylland

Store flammer og kraftig røg rejser sig mandag aften fra en traktor på en mark ved Arnhøjvej i den sønderjyske by Rødekro.

Brandvæsenet er på stedet, hvor man forsøger at bekæmpe branden med vand fra flere brandslanger.

Presse-fotos.dks udsendte har været i kontakt med ejeren af marken.

“Traktorføreren alarmerede brandvæsenet, da det pludselig blev lidt lunt under fødderne. Han forsøgte at slukke branden med en lille brandslukker, men den rakte ikke,” fortæller ejeren.

Brandvæsenet ankom kort tid efter anmeldelsen til stedet i mindst fire køretøjer.

Den hurtige udrykning kunne dog ikke redde traktoren, der endte med at udbrænde.

En ambulance på stedet har kontrolleret de involverede for røgforgiftning.

SE OGSÅ: MELDINGER OM KNIVSTIKKERI I INDRE BY