IGEN: Gæster til Nik & Jay-koncert evakueret

Arkivfoto

For anden gang på tre dage måtte gæsterne til en koncert med Nik & Jay evakueres. Det skriver Helsingør Dagblad.

Det skete lørdag aften på Kulturværftet i Helsingør, og evakueringen skete, fordi brandalarmen lød. Alle gæster blev via højttalerne bedt om at forlade bygningen, fordi en kritisk situation var opstået.

Brandalarmen viste sig dog at være falsk, og efter et stykke tid kunne koncerten fortsætte.

Også i torsdags måtte en koncert med Nik & Jay på Kulturværftet afbrydes. Ved den lejlighed endte det hele med, at koncerten blev aflyst. Det skyldtes problemer med gulvet. Det kan du læse mere om ved at klikke HER