Vrede bilister tørner sammen med aktivister: ‘Jeg går bananas!”

Torsdag morgen er der endnu engang trafikkaos, da Nødbremsen har sat sig på vejen og blokerer for bilisterne. Flere er stået ud af bilerne og skælder ud på de siddende demonstranter.

Der mange bilister på H. C. Andersens Boulevard er blevet tvunget til at stoppe på deres vej til arbejde. Aktivisterne har sat sig på kørebanen og det har givet både verbale og fysiske konfrontationer.

Politiet er på stedet, men det får ikke aktivisterne til at flytte sig. Ordensmagtens tilstedeværelse er heller ikke nok til at få bilisterne til at holde sig inde i bilerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere er steget ud af bilerne og forsøgt at hive bannerne ud af hænderne på aktivisterne. Andre forsøger at hive de siddende aktivister væk fra kørebanen.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte på stedet er en bilist blevet sigtet af politiet. Personen har slået kasketten af en demonstrant.

Med en aktion som denne vil Nødbremsen gerne sætte fokus på de nye motorveje, som er planlagt i de kommende år.