Her rammer stormen fredag: Tog og færger aflyst

Billede DMI.dk

Stormen ‘Otto’ er ved at gøre klar til at rykke ind over Danmark fredag den 17. februar. Især Nordjylland og Nordsjælland kan se frem til vindstød af både orkan- og stormstyrke.

Banedanmark har torsdag aften meldt ud, at der vil være aflyste tog i Nordjylland fra klokken 15 fredag eftermiddag.

Det er strækningerne mellem Aalborg-Frederikshavn og Thisted-Struer, der bliver ramt.

I stedet er der planer om at indsætte togbusser på de nævnte strækninger. Udover de nævnte, vil der være timedrift på flere af de jyske strækninger, skriver Banedanmark.

Også færgeafgangene vil være påvirket flere steder i landet, når Otto stormer ind fredag:

Mellem Hou og Sælvig på Samsø er følgende afgange aflyst:

  • Hou kl. 14.30
  • Sælvig kl. 15.45
  • Hou kl.17.00
  • Sælvig kl. 18.15
  • Hou kl. 19.30
  • Sælvig kl. 20.45
  • Hou kl. 22.00

Mellem Aarhus og Sælvig bliver disse afgange droppet:

  • Sælvig kl. 12.45
  • Aarhus kl. 14.00
  • Sælvig kl. 15.15
  • Aarhus kl. 16.30

Det skriver TV 2 Østjylland.