Der er fredag eftermiddag sket et færdselsuheld på Sydbuen/Motorring 4 i Ballerup, hvor flere biler er stødt sammen i et harmonika-sammenstød.
Der er udelukkende sket materiel skade, men uheldet har skabt en del kø i myldretidstrafikken.
DR P4 skrev i første omgang på X (det tidligere Twitter):
“Uheld på Motorring 4 i sydgående retning kort før motorvejskryds Ballerup. Flere biler spærrer det venstre spor, og redning er på vej.”
Senere lød det:
“Så er bilerne hjulpet ind i nødsporet, og alle spor er igen farbare.”