Mindst seks udrykningskøretøjer er rykket ud efter et alarmopkald fra en fin villaadresse
Torsdag ved 13-tiden har Nordsjællands Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten fået en anmeldelse om en hændelse på en adresse i et fint, nordsjællandsk kvarter.
Det har resulteret i en større udrykning til adressen, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
“Jeg kan se mindst tre brandbiler, mens politiets indsatsleder og en patruljevogn også er til stede,” lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Udrykningen skyldes ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet, at der er opstået bygningsbrand i en adresse på Hans Jensens Vej i Gentofte
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er villaen meget røgfuldt.
“Jeg kan se en masse røg inde i stuen, men jeg kan ikke se nogen synlige flammer. Det er tydeligt, at der har været brand, fordi brandslanger er trukket ind i boligen,” siger vores udsendte.
Redningsmandskabet var dog kun i kortere tid på adressen.
“De har været der i omkring 45 minutter og er startet med at ventilere villaen for alt den røg. Det er et stort hus,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvorfor branden er brudt ud – men der er ikke meldinger om, at der skal være sket personskade.