Gylletank overfyldt: Stor mængde gylle løber i søer og å

Onsdag eftermiddag er politiet og brandvæsnet blevet kaldt ud til en melding om en overfyldt gylletank ved en gård. Ved ankomsten er opgaven mere omfattende, da den store mængde gylle er løbet ud i søer og en å i området.

Et større hold fra beredskabet er ankommet til stedet og man er i gang med at danne sig et overblik over, hvor stor en mængde der er løbet ud i de forskellige søer.

Derfor kan flere brandbiler ses i området, da der er tale om en stor forurening.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udrykningskøretøjerne er blevet kaldt til Møllebakken i Tommerup, men arbejder i et større område omkring adressen.

En stor mængde gylle er allerede løbet ud i åen, som er blevet helt sort af den store mængde. Der er også en stærk lugt i hele området, som kommer til at være i længere tid, da beredskabet har en stor opgave foran sig.

Samme aften er politiet til stede ved Parken, hvor man gør klar til uroligheder i forbindelse med fodboldkampen.