Fuldstændig afspærret efter motorvejsuheld

Et uheld på Sønderjyske Motorvej har betydet, at vejen er fuldstændig afspærret

Torsdag middag er der sket et færdselsuheld på E45 Sønderjyske Motorvej mellem mindst to køretøjer.

Det har resulteret i en udrykning til uheldsstedet, der ligger mellem Kolding V og Bramdrupdam, og motorvejen er nu i nordgående retning fuldstændig afspærret, mens redningsmandskabets arbejde står på.

Det har betydet, at der nu er en flere kilometer lang kø fra uheldsstedet.

Vejdirektoratet oplyser i den forbindelse, at der er op til 30 minutters forlænget rejsetid for bilister på strækningen.

Motorvejen forventes dog genåbnet inden længe.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer i forbindelse med uheldet skal være kommet alvorligt til skade.

SE OGSÅ: FAR OG FEMÅRIG DRENG OMKOMMET I FRYGTELIG DRUNKEULYKKE