Forsvarsminister melder klart ud: Vil have værnepligt for kvinder

Arkivfoto

Står det tik forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), så skal der indføres værnepligt for kvinder.

Det siger forsvarsministeren i TV2 News-programmet ‘Lippert’.

“Ja, det mener jeg. Vi skal have den ligestilling for mænd og kvinder i Forsvaret. Det er en udfordring for de kvinder, der aftjener deres værneret, at de ikke bliver målt på den samme skala”, siger han.

I dag bliver alle mænd over 18 år indkaldt til forsvarets dag, mens kvinder bliver inviteret, da det er frivilligt for dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE: POLITIET EFTERLYSER ALDI-RØVER: KAN DU GENKENDE HAM?

Hverken Socialdemokratiet eller Moderaterne har meldt klart ud endnu, om de er enige med forsvarsministeren, der også tidligere har givet udtryk for, at de kunne komme på tale.

Nu kører debatten igen, og flere organisationer i Forsvaret er positive overfor ideen om, at værnepligten også burde gælde kvinder.

Både Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, Kvindelige Veteraner og Værnepligtsrådet er enige om, at kvinderne også skal indkaldes til forsvarets dag, ligesom mænd bliver det.

SVM-regeringen gav sidste år udtryk for, at man vil arbejde for at styrke værnepligten. Ligesom de også vil styrke ligheden mellem mænd og kvinder i det kommende forsvarsforlig.

“Vi skal have et forsvar, som afspejler det omkringliggende samfund. Derfor skal Forsvaret være mere attraktivt for mænd og kvinder. Noget af det, vi kommer til at se på, er en værnepligt med flere værnepligtige og en længere værnepligt, så du får nogle flere kompetencer og kan bruges”, siger Ellemann til tv-programmet.

Værnepligten varer typisk i fire måneder, men kan også være længere.