Forlystelsespark favoritter: 10 steder du skal besøge i Danmark

Indgang til Tivoli. En ikonisk forlystelsespark.

Forlystelsespark i sommer og sol. Det er idyl for enhver dansk familie. Presse-fotos.dk bringer 10 forlystelsesparker i landet, der bestemt er et besøg værd.

Tivoli: Du har nok allerede stiftet bekendtskab med denne perle af en forlystelsespark. Alligevel tilllader Presse.fotos.dk at anbefale Tivoli som en seværdighed, der er værd at besøge.

Tivoli, som Walt Disney eftersigende var inspireret af, da han udtænkte Disneyland, er en sand klassiker, hvor der er dømt ren og skær familiehygge. Der er et bredt udvalg af forlystelserne til både børn og voksne for ikke at tale om en magisk stemningi i alle årets sæsoner.

Tivoli ligger på Vesterbrogade 3, 1630 København V og har åbent fra søndag til tordag kl. 11-23 og fredag-lørdag kl. 11-00.

Bakken: Dyrehavsbakken nord for København er verdens ældste forlystelsespark. På Bakken kan du besøge klovnen Pjerrot og opleve en masse sjove forlystelser. Der er også et væld af isbutikker, restauranter og picnic-hygge at tage hul på, hvis sulten skulle melde sig.

I Bakken er der endda gratis entré, så du kan frit og kvit tage din familie i hånden og opleve verdens ældste forlystelsespark.

Bakken ligger på Dyrehavevej 62, 2930 Klampenborg og har åbent mandag-lørdag kl. 11-23 og kl. søndag 11-22.

Sommerland Sjælland: Sommerlandet vest for Sjælland byder på en bred vifte af hygge og leg. Oplagt til børnefamilier, hvor du kan springe ud i alt fra rutjebaner og gokarts til vandland, minilegeplads og guldgravning.

Der er garanti for sjov og balade på Sommerland Sjælland, som også har udviklet sig til en sand klassiker for børn og unge.

Sommerland Sjælland ligger på Gl. Nykøbingvej 169, 4572 Nørre Asmindrup og har åbent hver dag kl. 10-19.

BonBon-Land: Denne forlystelseapark kræver ingen introduktion. Med sjove navne og højt humør er der ingen tvivl om, at der er tale om intet ringere end forlystelsesparken BonBon-Land.

Så hermed en anbefaling om at kaste dig ud i denne fænominale forlystelsespark og slå børnene løs i Vandrotten, Klaptorsken eller måske hundeprutten.

BonBon-Land ligger på Gartnervej 2, 4684 Holmegaard og har åbent hver dag kl. 10-19.

Djurs Sommerland: Remsen lyder: “Er du voksen, Midt imellem eller Lille, så er det Djurs Sommerland”, og det er ikke en underdrivelse! Djurs Sommerland er for alle, store som små, som er eventyrlysten eller måske bare har brug for familiesjov.

Du skal bestemt ikke tøve med at tage et smut forbi Nordens størte sommerland!

Djurs Sommerland ligger på Randersvej 17, 8581 Nimtofte og har åbent hver dag kl. 10-20.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Indgang til forlystelsesparken Tivoli i København.

LEGOLAND: Gå på rejse i det ‘klodsede’ land og bliv en del af landet, der er bygget af LEGO. Med undtagelse af forlystelserne selvfølgelig, kan du gå på opdagelse og opleve et stortslået LEGO-show.

Der er ikke grænser for, hvor imponerende LEGOLAND kan syntes at være.

LEGOLAND ligger på Nordmarksvej 9, 7190 Billund og åbent mandag-fredag kl. 10-20 og lørdag-søndag kl. 10-19.

Fårup Sommerland: Kom på udflugt til landets nordligste forlystelsespark på Fårup Sommerland. Forlystelsesparken ligger blandt meget naturskønne omgivelser og er tæt på hav og bakker.

En unik oplevelse, hvis du planlægger et smut forbi Nordjylland med familien eller skal ses med vennerne. Her er der nemlig over 60 forskellige forlystelser, og der er garanti for skrig, latter og godt humør.

Fårup Sommerland ligger på Pirupvejen 147, 9493 Saltum og har åbent hver dag kl. 9.30-20.

Jesperhus: Jesperhus er mere end blot en forlystelsespark, og bestemt en anbefaling værd! Denne park byder nemlig på et familievenligt feriecenter og en fin blomsterpark.

Du kan opleve Jugledyret Hugo som parkens maskot og begive sig ud i et vaskeægte legeland, der er opkaldt efter Hugos venner, Zik og Zak.

Jesperhus ligger på Legindvej 30, 7900 Nykøbing Mors og har varierede åbningstider afhænging af afdeling.

Tivoli Friheden: Vores alle sammens ‘Tivoli’ i hovedstaden har også en lillesøster, nemlig ‘Tivoli Friheden’ i Aarhus. Forlystelsesparken ligger i Smilets By bestående af Aarhus, og er et sikkert succes blandt børn og voksne.

I denne forlystelsespark kan du bevæge dig ud blandt boder, legepladser og opleve 40 forskellige forlystelser. Alt sammen i en lille have midt i den jyske hovedstad.

Tivoli Friheden ligger på Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C og har varierede åbningstider afhængig af dagen.

Univers Science Park: Modsat de allerede nævnte forlystelsesparken, er Univers Science Park derimod nok mere en oplevelsespark. Men det skal ikke efterlade nogle triste miner.

Oplevelsesparken er nemlig en vaskeægte legeland, hvor leg og viden går hånd i hånd. Her kan du lære og videnskab på en alternativ sjov måde.

Univers Science Park ligger på Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg og har åbent mandag-torsdag kl. 10-19, fredag-lørdag kl. 10-18 og søndag kl. 10-17.

Sommerferie er lig med sommer og sol, hvis vejret ellers tilllader det. Presse-fotos.dk har samlet mange seværdigheder, du kan opleve med familie og venner, som langt hen ad vejen ikke koster dig en krone.