Flere brande i boligkvarter: Brandvæsnet rykker massivt ud

Søndag aften er der udbrudt to brande i et boligkvarter og derfor er politiet og brandvæsnet massivt til stede, hvor der er blevet sat ild til affald to forskellige steder inden for kort tid.

Den ene brand er startet i noget affald på Dorthesvej og den anden er brudt ud på Jettesvej i Gellerup.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er kraftige flammer fra branden og brandvæsnet kæmper med at få styr på situationen, men det kommer til at tage længere tid, før der er helt slukket på stedet.

For blot få timer siden rykkede politiet ud til samme område, hvor der er kommet melding om en stor slåskamp med omkring 20 personer.