Fire teenagere fundet døde i bil

Fire teenagedrenge, der har været forsvundet siden søndag, er nu fundet døde i en bil

Fire teenagere var i weekenden taget på campingtur i nationalpark Eryri National Park i det nordvestlige Wales. Da ingen af dem vendte hjem som planlagt, blev de i søndags efterlyst på nationalt plan.

Siden de drog afsted hørte ingen fra dem, og efter en intens eftersøgning er de tirsdag blevet fundet døde i en bil.

Det skriver flere britiske medier herunder The Sun og Sky News.

“På nuværende tidspunkt ser det ud til at have været en tragisk ulykke, og vores tanker går til de fire unge mænds familier og venner i denne meget svære tid,” sagde efterforskningsleder Owain Llewellyn på et kort pressemøde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Wales Police

SE OGSÅ: FIRÅRIG DRENG TÆSKET AF VOKSEN MAND

Det var forældrene, der slog alarm, da de fire venner Jevon Hirst, Harvey Owen, Wilf Henderson og Hugo Morris ikke var vendt hjem som aftalt.

Alle teenagere er 17 år gamle og beskrives som uerfarne campister.

Drengenes lig blev fundet i den sølvgrå Ford Fiesta, som de var kørt afsted i. Tidligere tirsdag oplyste britisk politi, at man havde fundet drengenes bil, men nu er det altså offentliggjort, at drengene lå døde i køretøjet. 

Ifølge politiet tyder den forløbelige efterforskning på, at de fire drenge har været involveret i en bilulykke. På et pressemøde oplyses det, at bilen blev fundet på hovedet delvist sunket i vand.