Det var som taget ud af en actionfilm, da fire mænd stoppede Kriminalforsorgens transport for at befri en 20-årig mand, der skulle transporteres tilbage til arresten fra Retten i Aalborg.
Bilen med de fire personer stoppede transporten på det store kryds ved Hobrovej og Kong Christians Allé i Aalborg fredag eftermiddag.
Det skriver TV2
De fire personer spærrede vejen med deres bil, og politiet oplyser, at det var tydeligt, at personerne ville befri den 20-årige, der sad inde i Kriminalforsorgens bil.
LIGE NU LÆSER ANDRE: BRAND I VILLA – AMBULANCE ANKOMMET
Da vejen blev spærret, var Kriminalforsorgen nødt til at benytte fortovet for at flygte fra stedet. Derefter sendte politiet flere patruljer afsted til adressen, som måtte eskortere transporten tilbage til arresten.
“Omkring klokken 15.45 spottes bilen, der blev brugt til flugtforsøget, og vi har nu anholdt de fire personer”, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen til TV2.
De fire personer er alle kendt af politiet og blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag.