
Der er lørdag aften sket et færdselsuheld i Ekkodalen i det vestlige Aarhus.
En bil er kørt ind i et bed, og både ambulancer og Østjyllands Brandvæsen kom til stedet.
“Vi fik en melding om, at der var en person, der var fastklemt. Men alle var i hvert fald ude af bilen, da vi ankom,” fortæller Kirsten Dyrvig, operationschef i Østjyllands Brandvæsen, til presse-fotos.dk
Operationschefen tilføjer, at det ikke vides, hvordan bilen er kommet til at køre væk fra vejen og ind i bedet.
Det vides ikke, om der er alvorligt tilskadekomne.



