Ét tal fra at vinde 107 millioner i Eurojackpot: Så bristede drømmen

Eurojackpot
Foto: Danske Spil

De færreste kan nok sige med ærlighed i stemmet, at de stadig ville trække på smilebåndet efter at have ‘tabt’ 107 millioner i Eurojackpot.

Det var alligevel præcis sådan en anonym mand fra Storkøbenhavn reagerede, da der blev trukket tal til Eurojackpot en fredag aften i august.

14, 20, 26, 30, 31 og 2.

Sådan lød de første tal, der blev trukket. Det fik manden til at kigge en ekstra gang. Kunne de virkelig passe?

Han fulgte trækningen live på sin telefon, og en af rækkerne på hans Eurojackpot-kupon havde samtlige seks tal.

“Jeg sad og fulgte med, da tallene blev trukket, og jeg kunne godt se, at række fire på min kupon blev mere og mere spændende.”

Sådan skriver Danske Spil, der har snakket med manden, i en pressemeddelelse.

Tæt på den helt store gevinst

Drømmen om den gigantiske Eurojackpot-pulje, bristede dog ikke længe efter.

”Jeg røg på det sidste tillægstal! Det var meget tæt på, men jeg er stadig lykkelig,” siger han grinende.

Nu undres du måske over, hvordan man stadig kan være i så godt humør, på trods af at man lige nøjagtigt glippede så stor en sum penge.

Svaret er simpelt. Manden gik ikke helt tomhændet fra fredagens Eurojackpot-spil.

”Ej ved du hvad, jeg kan da ikke gå rundt og ærgre mig over det. Jeg kan da ikke være trist, når jeg nu har vundet 1,8 millioner kroner. Jeg har da tænkt på, hvad der var sket, hvis det sidste tal havde været der, men nej, vi mennesker skal også bare være tilfredse en gang imellem.”

Sådan udtaler den nybagte millionær, og lægger vægt på at han har et godt job, hvor han tjener fine penge og har råd til de ting han har lyst til.

Derfor er der altså ingen grund til surmuleri.

Har ikke forandret ham… Og dog

Manden fortæller i første omgang, at det ikke som sådan har ændret noget, at han nu kan kalde sig Eurojackpot-millionær. Og så alligvel lidt måske.

”Jeg vil betragte mig selv som uforandret. Nej, det er løgn, for der er noget forløsning over det på en eller anden måde. Jeg er ikke præcis den samme som før…” siger han uden yderligere udybning.

Det er ikke længe siden, at Danske Spil kunne offentliggøre, at man søgte vinderen af 24 millioner skattefrie kroner i Lotto.