Esbjerg: Politi og brandvæsen rykker ud til tankstation

Beredskabet rykker ud til brændende container

Syd- og Sønderjyllands Politi er sammen med brandvæsenet netop nu til stede på en tankstation på Sædding Ringvej i Esbjerg, hvor en container har været i brand.

Beredskabet var kort efter anmeldelsen på stedet, hvor slukningsabejdet påbegyndte ved at sprøjte vand på den brændende container.

Flammerne blev derefter hurtigt meldt slukket. Efterfølgende er udbrændt materiale fra containeren blevet tømt ud på vejen for at sikre, at branden er ordentligt slukket.

Brandvæsenet er nu på stedet, hvor man ventilerer butikken ved tankstationen, da røg er trængt ind, efter ilden havde fået fat i en lille del af tagkonstruktionen.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt.

SE OGSÅ: POLITIINSPEKTØR EFTER FILIPPA-SAG: VI SKAL SE, OM DET KAN TRÆKKE TRÅDE TIL UOPKLAREDE SAGER