Er sneen faldet i din by? Så kan du regne med 10 graders frost

Søndagens vejr byder på grader, der bevæger sig lige omkring frysepunktet. Men når solen går ned og mørket falder på, kan det blive iskoldt flere steder i landet.

Det oplyser Frank Nielsen, der er vagthavende hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til BT.

“Især de steder, hvor der ligger lidt sne på jorden, kan det blive særligt koldt. I nat vil det svinge mellem minus tre grader og ned til minus 10 grader, og nogen steder kan det måske blive endnu koldere,« siger Frank Nielsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: IT-FEJL LAMMER SYGEHUSE: LÆGER KAN IKKE SKRIVE I PATIENTJOURNALER

Nogle modeller, som DMI bruger til at forudsige vejret, peger på, at der kan blive 15 graders frost nogle steder. Der er dog ikke de store chancer for, at det bliver så slemt, men det kan ske i løbet af natten.

Der ligger stort set sne i hele landet søndag formiddag. Det betyder også, at mange får kulden at føle, når solen går ned.

“Det er mest det nordlige Sjælland og så er der steder oppe i Vendssysel, og rundt omkring i Jylland. Det er næsten kun Fyn og det sydlige Sjælland, hvor der ikke er noget sne”, siger Frank Nielsen til BT.

LÆS OGSÅ: SE DE FLOTTE BILLEDER: SÅ KOM SNEEN TIL DANMARK

Og når søndag nat er overstået, og mandag morgen står for døren, er det uhyre vigtigt, at man er opmærksom i morgentrafikken, fortæller vagthavende hos DMI.

“Det er med at passe på, når man mandag morgen skal ud i trafikken. Der vil være glat og nok også rimtåge mange steder”.