Efter skyderi: Fisketorvet afspærret

Fisketorvet i København var kortvarigt afspærret efter skyderiet i Field’s på Amager tidligere søndag aften, hvor flere mennesker blev dræbt.

Der var tale om en præventiv afspærring, fordi Fisketorvet – der ligger nær Dybbølsbro Station – ligesom Field’s er et meget populært indkøbscenter.

En 22-årig mand er anholdt efter skyderiet i Field’s. Politiet udelukker ikke, at der kan være tale om flere gerningsmænd.