Dykkere og hunde sat ind: Død 80-årig fundet i havn på Møn

Politiet har sammen med dykkere og vandsøgshunde fundet en 80-årig mand på havnen i Stege på Møn.

Manden forsvandt i Stege Havn 14. marts.

Politiet opgav dengang at finde manden, men de genoptog altså undersøgelsen denne onsdag sammen med dykkere fra Søværnet og vandsøgshunde, der er specialtrænede i at finde lig under vandet.

LÆS OGSÅ: Aktion i havn: Dykkere leder efter forsvunden person

Og det lykkedes at finde liget af den 80-årige mand.

Mads Justesen, politikommissær fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, forklarer til sn.dk om, hvorfor politiet havde valgt at genoptage eftersøgningen onsdag.

“Det har noget med hele logistikken at gøre. Selvom han nu er fundet, så var det som udgangspunkt et kæmpestort område, der skulle undersøges.”

Over for presse-fotos.dk beskriver vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dødsfaldet som ‘en tragisk hændelse’.