Drenge grillede – men det gik galt: Brand i skur

Der opstod mandag aften brand i et skur på Kronprinsensgade i Esbjerg.

“Der er tale om en brand i en skraldespand, der bredte sig til skuret. Årsagen var, at nogle drenge havde grillet og slukket med vand – men åbenbart ikke helt godt nok. Derfor opstod der brand. Men der er alene skade på skraldespanden og på skuret,” siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til presse-fotos.dk

Der var ingen, der kom noget til i forbindelse med branden.