21. sep. 2022 - 15:57

Dømt: Stjal chefens login og gav sig selv lønforhøjelse



Logo Anklagemyndigheden 2014
FOTO: Anklagemyndigheden.dk

Går den, så går den – det må være mottoet hos en 64-årig mand, der forsøgte at stjæle fra chefen

En 64-årig mand fra Storkøbenhavn er netop blevet dømt 30 dages betinget fængsel i en noget finurlig sag.

Ifølge dommer og Anklagemyndigheden har den 64-årige mand nemlig tilegnet sig sin chefs login til lønsystemet i virksomheden.

Herefter har han ændret sin egen løn, så han fik 21.000 kroner mere.

Den 64-årige tilstod og modtog dommen.

SE OGSÅ: TUNGT BEVÆBNET POLITI VED SHOPPING CENTER: MELDING OM MAND MED PISTOL

Anklagemyndigheden oplyser ikke, om manden nåede at få sin første lønseddel med det ekstra beløb.