En grim sag har nu fået en ende for et voldtægtsoffer, som efter en bytur satte sig ind i en taxa. Ved ankomsten til hjemmet blev hun hjulpet op i lejligheden af chaufføren. Eller, det troede hun i hvert fald.
Voldtægtsmanden, der til dagligt arbejder som taxachauffør, har i dag modtaget sin dom fra Østre Landsret.
I byretten på Frederiksberg blev han dømt til halvanden års fængsel, og ingen udvisningsdom. Her slap han med en advarsel.
Men så let slap voldtægtsforbryderen ikke i Østre Landsret.
Taxachaufføren blev idømt to års fængsel for voldtægten af den unge kvinde, som egentligt var hans kunde i taxaen, efter han, under påskud af at hjælpe hende, havde fulgt hende op i lejligheden.
Det har Østre Landsret afgjort torsdag, oplyser Statsadvokaten i København i et opslag på X.
Den berusede kvinde skulle køres til en lejlighed i Valby. Her fulgte manden hende op i lejligheden, og begik den grove forbrydelse.